Dyret genoplivet

I dag er en stor dag. Det halv grimme dådyr er hermed genoplivet efter at have ligget i dvale i over to år. Jeg har ikke tænkt mig at fylde op i det store informationshul om mit liv som mit blogfravær kan have skabt for nogen derude. Blot har jeg tænkt mig at fortælle jer om mine eventyr og tanker i Lyon, hvor jeg bor de næste måneder.

Hvor skal man starte, når man har boet et nyt sted i næsten halvanden måned. Der er så mange nye indtryk og mange ting man har lyst til at dele. Men jeg vil jo ikke trætte jer med et alt for laaaangt indlæg – det egner sig heller ikke til web. Det har jeg lært.

Derfor starter jeg på dagen i dag. Jeg er ærligt talt pisse skuffet. Pisse skuffet over at den uendelige sommer jeg troede ville trække sig indtil november måned overhoved ikke er en realitet, men åbenbart kun var min egen utopiske drøm. Her er koldt. Jeg tænder stearinlys, går i uldstrømper og så lavede jeg gullasch og kartoffelmos i går og snakkede om risengrød i dag. Ja, efteråret er vist ankommet.

Når nu jeg nævner mad. Adam og jeg blev fanget i en fransk kliché de første uger. Det er jo så hyggeligt at hoppe over til bageren på den anden side af gaden og sige ”je voudrais une baguette” give bageren en euro og gå hjem med baguetten under armen. Man føler sig meget fransk. Det eneste der mangler er lidt overskæg og en fransk hue. Efter nogle uger havde vi dog baguette ”up to here” og var begyndt at drømme om rugbrød om natten. Vi har nu investeret i lidt groft mel og nu bager Adam brød i vores miniovn.

At bo i gourmet madens land får ens appetit til at gå i selvsving. Her på Rue de Brest bliver der lavet mad hver aften (ingen hurtige makrel madder). Jeg tror at den konstante sult må forårsages af den franske luft, der dufter af fransk mad, fransk pølse og nybagt brød. Der er jo boulangeries, boucheries, fromageries og restauranter over alt. Det er fantastisk!

Vi går til fransk på skolen og har også et fag på fransk ’Le cinéma Francais’. Lærerne snakker kun fransk. Jeg har en tendens til at ligne et stort spørgsmålstegn til timerne...jeg forstår altså ikke alt som de siger! Det er nok mest problematisk når man f.eks. ikke forstår, hvilke lektier man havde fået for, eller hvad læreren siger når hun spørger én om et eller andet foran hele klassen. Vi arbejder uden tvivl med andre undervisningsmetoder her – men det er fint og jeg lærer noget.

Det var alt for nu.

Millions de baisers.
Hulda